Dansk Presseforbunds generalforsamling 2011
Dansk Presseforbunds generalforsamling
torsdag den 7. april 2011, kl. 19.30.
Sted: Restaurant Baronen,
Frederikssundsvej 123, 2700 Brønshøj
Dagsorden ifølge forbundets vedtægter
1. Valg af dirigent.
Jan Treu blev valgt enstemmigt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingsindkaldelsen og regnskabsudsendelsen var foretaget i henhold til Forbundets vedtægter og derfor var lovlig
Som stemmetællere blev valgt: Henriette Danielsen, Niels Wamberg og Svend Engstrøm
2. Bestyrelsens beretning om Forbundets virksomhed i det forløbne år.
Formanden rejste sig op: to medlemmer afgået ved døden, formanden bad om et lille minuts stilhed for at ære dem.
Der har været ekstramøder i året, bestyrelsen har holdt fremtidsmøder i Valby Kulturhus. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort. Tak til Peter Brandi der ledede mødet.
Bestyrelsen har efter meget tid endeligt truffet sig valg med hensyn til Forbundets hjemmeside. Den nye hjemmeside skulle være klar på prototypeniveau i maj og vi håber at den er klar i slutningen af sommeren. Europarådet, Folketinget og PET har igen accepteret DPs pressekort. Vi har stadig et godt samarbejde med Dansk Journalistforbund der stadig henviser nogle kandidater til Dansk Presseforbund. Tre bestyrelsesmedlemmer træder ud men bliver i Forbundet: Jens Arne der var suppleant, Bjarne Hansen blandt andet fordi han har for travlt med netavisen Bornholm.nu, Jesper Bolo har af personlige årsager valgt at stoppe og er blevet erstattet af suppleanten Claus. L. Rasmussen. Det er stadig svært at rekruttere unge mennesker. 8 bestyrelsesmøder er afholdt i det forløbne år, afholdes nu i Valby Kulturhus. Der er afholdt fremtidsudvalgsmøder, rejseudvalgsmøder, julestuemøder, i alt har der været omkring 15 møder. Optagelsesudvalget består nu af tre medlemmer af bestyrelsen. Næsten alle kontingentindbetalinger var i år indgået 2.uge i januar. Vi er nu 173 medlemmer. Forbundets printer er blevet efterset og virker i sort/hvid men ikke i farver. Vi printer ikke så meget mere, da det meste bliver udsendt via email. Vi håber at den nye hjemmeside vil blive brugt mere flittigt.
Forbundet har kun få fleece trøjer tilbage, kan købes i aften til kr. 300,-, presseskilte til bilen kr. 50, polotrøjer kr. 175, mv
Der har været afholdt 6 arrangementer, herunder 12. maj 2010 i Skt. Petersburg, hvor vi blev modtaget af Journalisternes Hus med god rundvisning og besøgte fire Tv-stationer. 22. august besøgte vi Christiansø. 26. oktober var vi på besøg hos Post Danmark i Ballerup. 18. november besøgte vi Aller Media, trykkeri og hovedsæde. 4- december holdt vi julestue i Restaurant Baronens lokaler, hvor Svend Engstrøm havde skaffet underholdningen der bestod af Dorthe Kollos datter Natalie. Buffeten var overdådig. 23. marts besøgte vi Metroselskabet hvor vi besøgte maskinparken og fortalte om den nye cityring.
Formanden orienterede om den forestående studietur til New York med besøg hos blandt andet New York Times, det danske konsulat, den danske FN mission. Rundvisning i FN bygningen, besøg i New York rådhus, samt den 10. maj studietur til Danfoss.
Formaden takkede dem der havde hjulpet Forbundet i årets løb og uddelte en æresgave, en flaske rødvin til Per Bjarnholt, der har haft 50 års jubilæum i DP, idet han blev indmeldt den 5. januar 1961.
3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab.
Næstformanden fremlagde regnskabet, der var ingen kommentarer og regnskabet blev godkendt.
4. Fremlæggelse af budget til godkendelse, (baseret på uændret kontingent).
Næstformanden fremlagde forventet regnskab der ligger på ca. samme niveau som regnskabet 2010 dog med et overskud på ca. kr. 1000,-.
Budgettet blev godkendt
5. Valg af formand (på lige år). Henri Gorm Jensen
Formanden var ikke på valg i år
6. Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen.
På valg er:
Kristian Danielsen (villig til genvalg)
Bjarne Hansen (ikke villig til genvalg) – I stedet foreslået af bestyrelsen: Peter Brandi
Jens Arne Nielsen (ikke villig til genvalg) – I stedet foreslået af bestyrelsen: Lennart Kiil
Jesper Bolo udtrådte et år for tidlig – 1. suppleanten som er Claus Lind- Rasmussen er derfor indtrådt i bestyrelsen resten af Jesper Bolos valgperiode som udløber 2012.
Der var ingen andre kandidater der ønskede at stille op, hvorfor Lennart Kiil og Peter Brandi blev valgt som de to nye bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (på lige år). – Brugt begge suppleanter derfor 2 nye vælges for 1 år.
Bestyrelsen forslog Niels Wamberg og Jan Treu som suppleanter. Der var ingen andre der stillede op, så de blev begge valgt.
8. Valg af 2 kritiske revisorer (på lige år). Ikke på valg i år
9. Valg af 1 revisorsuppleant (på lige år). Ikke på valg i år
10. Behandling af indkomne forslag.
Bestyrelsen har udsendt forslag til et par kosmetiske vedtægtsændringer, Formanden berettede om de forskellige ændringsforslag.
§ 21 blev ændret enstemmigt i henhold til Bestyrelsens forslag
§ 22 18 stemte for, 4 stemte imod, 6 undlod at stemme
Forslaget blev ændret i henhold til Bestyrelsens forslag
§ 23 blev ændret i henhold til Bestyrelsens forslag, 1 undlod at stemme, resten stemte for
11. Eventuelt.
Et medlem stillede forslag til at Bestyrelsen får tegnet en forsikring mod mulige problemer i henhold til § 22
Bjarne Hansen ønskede at høre medlemmernes holdning til at optage 112 fotografer, hvad er medlemmernes holdning.
Rolf Larsen, Bjarne Hansen, Fessor og Ole Bjørn talte godt for 112 fotograferne. Bitsch kunne ikke se, at 112 fotografer havde noget som helst problem i forhold til medlemmerne. Tre Bestyrelsesmedlemmer argumenterede for, at 112 fotografer bliver optaget, såfremt de kan dokumentere, at de har en vis indtægt gennem presserelateret arbejde. Flere medlemmer opfordrede til, at man reviderede grundlaget for optagelse af nye medlemmer. Det blev bemærket at Fremtidsudvalget allerede arbejder med den problematik.
De 2 afgåede bestyrelsesmedlemmer Jens Arne Nielsen og Bjarne Hansen blev takket af formanden, på den øvrige bestyrelses vegne, med en flaske vin hver, for godt samarbejde i deres bestyrelsesperiode.
Formanden takkede de fremmødte for god ro og orden under generalforsamlingen og glædede sig, på bestyrelsens vegne, over det store fremmøde.



