Dansk Presseforbund afholder 90 års reception.90 Års fødselsdag 2017

REMINDER

Søndag den 2. juli 2017 har Dansk Presseforbund eksisteret i 90 år.

I den anledning afholder Forbundet reception ca. 50 skridt fra Forbundets adresse, Spurvegården 19 i Hvidovre.

Vi starter kl. 12.00 og slutter omkring kl. 16.00. Har bedt om godt vejr…det foregår udendørs, se billederne.

Der vil blive budt velkommen kl. 12.00 og derefter vil der være høflig selvbetjening ved grillen, hvor man vil kunne modtage diverse kød og pølser, samt kartoffelsalat og grøn salat af de 2 grillmestre. Til maden vil der være vin, samt øl og vand. Når vi har hygget os lidt med spisningen, vil der være musisk underholdning i et par omgange af det berømte og nystiftede Spurvegårdens Presse Brass Band. Når vi kommer til kaffen, vil vi, samtidig med at vi nyder de super lækre kager, blive underholdt af en af deltagerne, nemlig Liva Hermansen (som blev nr. 5) – altså nåede rigtig langt i Den Store Bagedyst Konkurrence.

Du bestemmer naturligvis selv hvornår du ønsker at komme, men der vil blive tilbudt grillmad fra kl. 12.00 og til kl. ca. 14.15. Derefter vil det være for egen risiko, om der stadig er mere grillmad tilbage når du ankommer, derfor kom i god tid.

Hvis du ikke vil gå glip af denne store begivenhed, så HUSK DATOEN.90 Års fødselsdag 2017 2

Du vil naturligvis kunne tage din bedre halvdel med, og der er ingen tilmeldingspligt, men skulle du allerede vide med dig selv, at du ønsker at deltage, så lad os det gerne vide, så vi får bestilt nok mad til alle.

Stedet hvor alt dette foregår, er tæt ved Forbundskontoret, hvorfra man kan se festpladsen (se billederne), hvor der på dagen naturligvis vil være sat små dannebrogsflag, så I ikke er i tvivl om stedet.

PRIS: GRATIS for medlemmer og div. bedre halvdele/vedhæng   

Kom og hyg med gode kolleger og hør lidt om vort gamle 90 årige Forbund. Hvis du ikke har besøgt forbundskontoret før, så vil du også have mulighed for det.

Bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange af vore medlemmer på denne store dag.

Med venlig hilsen

Dansk Presseforbund

Phone: +45 36440101

Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.danskpresseforbund.dk

_________________________________________________________________________________