Besøg SAS Flyvehistoriske Samling.SAS Alle 3

SAS Flyvehistoriske Samling.

Arrangement den 14. november 2017.

Denne aften var vi 12 medlemmer, der havde fundet vej til Kastrup og en meget spændende samling.

Vi blev modtaget af Carsten Breiting og vores medlem Niels Wulff, der var aftenens værter, og som havde indrettet samlingen i de nye lokaler. De to herrer fortalte, på skift om samlingens effekter.

Vi begyndte med selve lufthavnen illustreret af store foto af udviklingen. Under denne gennemgang, hvor vi også så billeder af de tidligere ansatte i DDL, opdagede et af vore medlemmer Per Østergaard et familiemedlem blandt alle personerne på billederne, og han var luftkaptajn.

Så til flytyperne, og her var det specielt de to typer som DDL fik leveret før 2 verdenskrig, Junkers JU 52 og Focke-Wulf Condor som Carsten berettede om. Vi fik små underholdende fortællinger om de to fly medens vi så på foto og modeller af dem.

Videre til en montre fyldt med 1/200 skala modeller som Carsten selv havde bygget helt fra bunden.

Så var det tid til kaffe og formand Henris wienerbrød, og her gik snakken lystigt.

Efter kaffe fik vi set og løftet på de sorte bokse, der for øvrigt er røde, og hørt om flyhaverier med mere.

Derfra videre til den nyere afdeling, stadig med montre fyldt af flymodeller og stewardesser (figurer) i de forskellige SAS uniformer.

Vi sluttede af i museets biograf, hvor vi i de behagelige flysæder, som udgjorde biografens stole, så en film om SAS historie fra den spæde start og næsten op til i dag.

Efter biografen overraskede Bitsch os alle, ved at donere 2 ”gamle” SAS tasker til museet som aldrig havde været brugt, og som man ikke kendte til på museet, og derfor var meget glade for at modtage. 

Sikke en aften og tak til de 2 herrer.

Olaf Hermansen

SAS Alle 111SAS Alle 222SAS Alle 333 

_____________________________________________________________________