Besøg af en hobbit i habit, alias Jacob Ludvigsen

Forside 3Torsdag den 20. februar 2014 kl. 17.00, skete der noget særligt i Christians Kirkens menighedshus.

Denne dag var vi mange der havde set frem til med glæde, og hvorfor nu det?

Jo, for det var dagen hvor Dansk Presseforbund fik besøg af altmuligmanden udi presse og reklame, Jacob Ludvigsen.

 

 

 

 

Jacob1

Jacobs frisure var ikke blevet mindre, men alene lidt mere grå i farvetonen. Hans iderigdom, finurlige indfald og fortællelyst fejlede imidlertid ikke noget, og det havde de fremmødte medlemmer meget stor glæde af.

Vi fik indblik i Jacobs opvækst, som søn af stud. mag. Ida Nyrop Ludvigsen og stud. Jur. Holger Ludvigsen. Og medens moderen oversatte ”Hobbitten” præsenterede hans far ham for Dan Turéll og et tæt venskab blev grundlagt.

Vi hørte om DR. Mefisto = Erling Olsen (datidens hemmelige Socialdemokrat)som leverede stof til den avis Jacob arbejdede på. Honorar 12 kasser Ramløse.Jacob2

Vi hørte om hvordan Jacob og konen ”opdagede” og var med til at starte Christiania, som blev erklæret som fristaden Christiania den 26. sept. 1971.

Fået titlen ”Vor samfundsrevser” i flere af de aviser han igennem tiden har arbejdet for.

Fik i starten som ung reporter kr. 0,15 pr. linie, hvorfor der blev brugt mange fyldord for at få honorar for så mange linjer som muligt.

Kom som 17 årig ind i DR’s Kultur og Samfundsafdeling hvor han var med til at producere mange ungdomsprogrammer, bl.a. sammen med Jesper Klein.

Jacob3Var med til at skrive og udgive ”Den lille røde for skoleelever”, som lærerne og skolerne ikke var specielt begejstret for.

Flyttede i 1972 til Bornholm og i forbindelse med at Jacob ønskede et selvstændigt Bornholm, stiftede han den Bornholmske Nationalbank, og nåede at få trykt 66 millioner Bornholmerdaler, der dog blev konfiskeret af det Bornholmske politi, men fik dog gemt, via nogle venner, nogle af disse seddelbundter under nogle buske, idet han ikke selv var til stede da politiet kom. Han blev sigtet for falskmøntneri, som ordførende direktør for Nationalbanken, og endte med at få en bøde på 1000,- danske kroner.Jacob4

Blev ansat 1966 i Ekstrabladet hvor han senere havde stor fornøjelse med at skrive lederen 4 dage om ugen.

Boede en overgang sammen med Dan Tyrell, som han havde et tæt venskab med.

Var med til at indføre traditionen med den nok så berømte Snebajers ”udgivelsesdato” som stadig er gældende samt forskellige ”stunts” omkring snebajeren, f.eks. at den skulle hældes på pap kartoner, hvilket naturligvis skabte megen debat for og imod, og det samme skete da man ville fjerne snefnuggene fra snebajerens etikette osv. ”Stunts” som var med til at slå navnet fast, og som har været med til at skabe den nuværende tradition.

Jacob5Var med til at producere og skrive reklamerne om SQUASHHHHHHHHHHHHHH som bl.a. nok var medvirkende til at Jacob Haugård, som via reklamerne blev meget kendt i offentligheden, senere blev valgt ind i folketinget, bl.a. med løfter om ”Mere medvind på cykelstierne”.

 

Sådan kunne vi blive ved og ved med at fortælle om alle de projekter og event Jakob har deltaget i.

En ting er sikkert, alle de medlemmer der valgte at deltage i mødet med Jacob, har fået sig en uforglemmelig oplevelse.

 

Henri Gorm Jensen