Den Danske Frimurerorden

Dansk Presseforbund var på besøg hos Den Danske Frimurerorden
»Alt er her styret af traditioner og gode gamle normer«, sagde præses for informationsdirektoriet i Den danske Frimurerorden Jørgen Brejnegaard-Madsen. Han viste, ledsaget af Vicepræses Palle Wulff-Jørgensen, medlemmer af Dansk Presseforbund rundt i den store, hemmeligt udseende og næsten vinduesløse bygning på Blegdamsvej i København.

Huset er i 8 etager og med 2 kælderetager, i alt næsten 14.000 m2. Alt er utroligt velholdt, pinligt rent og meget stort. Huset er bygget i 1927 og tegnet af arkitekt Holger Rasmussen til Den danske Frimurerorden. Han var selv medlem af logen.
Det hele begyndte i England, hvor navere mødtes i deres lodge, som på dansk blev til ’loge’, for at høre fra deres mester om morgendagens arbejde. Den 24. juni 1717 sammenlagdes 4 håndværkerloger, og dette var begyndelsen til frimureriet. Det vil sige ’kunsten ved selvopdragelse at forælde sin personlighed til aktivt arbejde for menneskehedens (moralske) udvikling’. I 1743 blev logen etableret i Danmark. Navernes værktøjer som vinkel og passer blev fortsat vigtige symboler i logen. Disse værktøjer var stenhuggernes remedier ved katedralbyggerier.
»En orden i mystikkens slør« har præget Frimurerlogen siden 1743 og frem til 2003. Da besluttede man sig for at åbne for pressen og den almindelige offentlighed. Nu skulle det ikke være så hemmeligt mere. »Det er ikke mere en hemmelig loge, men en loge med hemmelige ritualer«, som Jørgen Brejnegaard-Madsen udtrykte det. Alle kan søge om optagelse i Den danske Frimurerorden. Indmeldelsesblanket kan fås i den højloftede reception. Det kræver blot, at ansøgeren har en dåbsattest og er bosat i Danmark. 10.000 mennesker, alle mænd – for det er kun mænd, der kan optages – er medlemmer i de omkring 90 loger, der findes i Danmark. Men der er loger i mange andre lande, og medlemmer kan frit besøge hinandens loger. I Danmark er årskontingentet 2.000 kr. For dette beløb kan man deltage i de daglige arrangementer, der primært handler om personlighedsudvikling på en kristen grundlag. Medlemmerne er opdelt i grader, fra 1. til 11. grad. Medlemmer, eller »brødre« som de kaldes, kan deltage i egne og alle lavere graders møder.
Møderne indledes med den vigtige hyggesnak, fortalte Jørgen Brejnegaard-Madsen. Medlemmerne, der alle er i deres arbejdstøj, det vil sige kjole og hvidt og med sort vest, forbereder sig til det egentlige møde. Det indledes med en række hemmelige ritualer, som vi ikke fik noget at vide om, ud over at de er en meget stor oplevelse, som brødrene glæder sig til. Det efterfølgende foredrag kan handle om emner som personudvikling, fornuft, samvittighed, stemninger og følelser. Derimod er emner som politik, religion og forretningsanliggender ikke tilladte at foredrage om. Aftenen afsluttes med musik og sang, fra eksempelvis højskolesangbogen. 
I det store hus, som under 2. verdenskrig først blev benyttet af besættelsesmagten og senere af tyske flygtninge, arbejder dagligt embedsmænd, der forbereder de mange møder, der afholdes hver dag i hele vinterhalvåret. Logen administrer tillige en række fonde, som yder væsentlig støtte til velgørende formål.
Kongehuset har i mange år været repræsenteret i Frimurerordenen. Christian den 8. var en af de første, og Christian den 10. den sidste. Store flotte malerier hænger der af kongerne på de høje vægge, alle med diverse ordensbånd, der hører med til logens symboler.   »Frimurerordenen er grundlagt på venskab, hvor tillid er vigtig«, sagde Jørgen Brejnegaard-Madsen, og inspektør Jens Høgsfeldt supplerede »vi bruger mursten til at tilmure vort hjertes revner mod lasternes anfald.«
Fortsættes under "Besøg hos Den Danske Frimurerorden (2)"
Mere information om Den danske Frimurerorden kan læses på dens hjemmeside www.ddfo.dk

Billedkavalkade inside Den Danske Frimurerordens bygning.  Dansk Presseforbund takker for den venlige modtagelse, den meget spændende rundvisning, samt for de serverede snaps til medlemmerne u.b ved frokosten.
Og selv om mange af vore medlemmer forsøgte, at udfritte vore venlige rundvisere om svar på, hvordan optagelsesceremonien for den enkelte nye broder foregår, så er det stadig kun brødrene der kender svaret på denne, for os uindviede, velbevarede hemmelighed. Og det er vel i grunden ikke så galt.