Holmen

Flot, spændende og anderledes var nogle af de kommentarer, som ca. 20 medlemmer af DP kom med, da forbundet var på besøg på Holmen en lun sensommeraften den 22. august.
Vi var inviteret til en rundvisning på to af Holmens Museer. Først Mastekranen, som så mange, ja vel nok alle, kender udseende af, som den står der på ”den anden side” af Københavns Havn. Men hvor mange har været inde i den? Det kom vi den aften, og vi fik også en fremvisning på alle etager, ad stejle trapper helt op til toppen sammen med Erik Løfquist, der var en engageret og god fortæller.

  En mastekran er en kran, som kan hjælpe til med rejse masterne på et sejlskib. På de store sejlskibe er en mast ikke bare stammen fra et højt grantræ, men en kompliceret konstruktion i flere stykker, som vejer adskillelige hundrede kilo (tons). Det er derfor nødvendigt med en høj og stærk kran til også at få de øverste dele på plads.
 Mastekranen på Holmen i København er bygget under Frederik V i 1748. Udefra ligner den et tårn med en tømmerkonstruktion på toppen, men i virkeligheden er selve kranen en tømmerkonstruktion der går helt nede fra jorden og hele vejen op. Stenbygningen er der kun for at beskytte det meste af tømmeret mod vejr, sol og vind. Det øverste, synlige træværk på toppen er bundet sammen med reb for at sikre en holdbar, og elastisk konstruktion.
 Både træet og tovværk bliver jævnligt tjæret for vedligeholdelsens skyld, så der duftede dejligt af tjære. Det var der desværre også et par stykker af os som gjorde, da vi kom hjem, for trapper og gange var så smalle, at selv om vi var blevet advaret, var der alligevel nogle, blandt andet undertegnede, som kom hjem med et varigt minde på ærmet! 
Fra Mastekranen gik vi videre til et lille træhus, som udefra godt kunne minde om Pippi Langstrømpes villa ”Villakulla”.
 Her blev vi budt velkommen af Geert Villendrup, som viste sig at være en lige så engageret, vidende og ivrigt fortællende person, som ham vi netop havde sagt farvel til på Mastekranen.
 Før han kom ind på al det tekniske, fortalte han os om husets historie, nemlig, at det er Søværnets tidligere kystradiostation, og at det yderligere er Danmarks ældste radiostation. I 1908 opførte Orlogsværftet på Frederiksholm (der hvor Operaen nu ligger) en bygning, som skulle rumme Danmarks første egentlige kystradiostation, med kaldesignalet OXA. Radiostationen, som blev udvidet i 1915, betjente såvel flåden som handelsflåden indtil slutningen af 1940'erne, og bygningen anses for at være et enestående monument for radiokommunikationens tidligste periode. Den nedlagte radiostation blev i 2003 flyttet fra Frederiksholm, til hvor den ligger i dag lige bag Mastekranen, og huset blev derefter åbnet som museum.
  Efter en rundvisning og demonstrationer som omfattede alskens tekniske apparater og udstyr, sluttede vi af med en sandwich og et glas vin i en hyggelig ældre kantinebygning, som ligger i tilknytning til museet. Her takkede formanden vores to rundvisere, hvorefter vi alle klappede og takkede arrangørerne for en rigtig god aften. Det var stadig lunt da vi kørte hjem.
Foto: Jan Anderschou